round corners

Præsentation af JYFE-netværk på socialpsykiatriområdet

Socialpsykiatrinetværket havde 18 aktive deltagere fordelt på syv arbejdspladser/projekter. Fem af arbejdspladserne var kommunale, to var regionale. Der var dag-, bostøtte- og botilbud med i netværket. Hovedpateren af deltagerne var frontmedarbejdere, der har daglig kontakt med brugerne. Et af projekterne blev styret af to udviklingsmedarbejdere, og der deltog en enkelt afdelingsleder. 

To af projekterne havde et bruger/indsats-orienteret fokus, mens de øvrige fem var målrettet organisatoriske og administrative forhold, såsom udvikling af dokumentationsmodeller og faglige metodebeskrivelser.

Der blev i løbet af projektet afholdt fem netværksmøder, hvor der blev arbejdet med projektbeskrivelse, kvalitetsudvikling, evalueringsmetoder, formidling samt gensidig sparring mellem deltagerne. Et sjette og afsluttende netværksmøde foregik i samarbejde med alle JYFE-netværkene.

Ind imellem netværksmøderne modtog deltagerne konsulentbistand. Konsulentbistanden tog udgangspunkt i udfordringer ved de enkelte projekter.
round corners