Præsentation af JYFE Netværk på Misbrugsområdet
Netværket på misbrugsområdet havde 14 deltagere, som alle beskæftigede sig med misbrugsområdet på forskellig vis. De fleste deltagere var frontmedarbejdere på misbrugscentre, to var ansat i en socialpsykiatrisk døgninstitution og to var ansat i en kvalitetsudviklingsenhed under et misbrugscenter.Deltagerne arbejdede med forskellige projekter, nogle var udviklingsprojekter på organisationsniveau og handlede om samarbejde med relevante samarbejdspartnere, om at gøre sin institution kendt og formidle indsatsen mens nogle projekter rettede sig direkte til brugerne og handlede om den svære kunst at motivere til aktiviteter. Det som var fælles for samtlige projekter var, at de alle handlede om, hvordan tilbudene til en svag og dårligt stillet gruppe målrettes, tilpasses og optimeres på baggrund af brugergruppens særlige behov.
Der blev i løbet af året afholdt fem netværksmøder, hvor der blev arbejdet med projektbeskrivelse, kvalitetsudvikling og undersøgelsesmetoder, gensidig sparring om projekterne samt præsentation af resultater.
Ind imellem netværksmøderne blev deltagerne tilbudt konsulentbistand på møder eller pr. e-mail eller telefon. Konsulentbistanden tog udgangspunkt i problematikker i de enkelte projekter


